Mols-Linien har indleveret sine første forhandlingstilbud til Trafikstyrelsen.
Ifølge bestyrelsesformand Carsten Berger er der udsigt til en rigtig god forretning, som passer ind i rederiets koncept, skriver business.dk.
Der er fastsat en bestemt trafikmængde til Bornholm, og den har Mols-Linien altså nu budt på, og ifølge bestyrelsesformanden må man vente besparelser, hvis Mols-Linien kommer til at overtage trafikken. Selskabet har i forvejen ekspertise med hensyn til katamaranfærger og det er naturligvis indbygget i rederiets tilbud.
Inden nytår bliver det afgjort, hvem der i fremtiden skal stå for sejladsen på Bornholm.