- STANDBY.DK - https://standby.dk -

To store jordskælv ryster det centrale Italien

Et jordskælv har onsdag aften ramt den centrale del af Italien med en styrke på 6,0 blot to timer efter et andet skælv ramte med en styrke på 5,4, oplyser Italiens geologiske institut og det amerikanske USGS.

Det andet skælv var næsten på niveau med et skælv for to måneder siden, som kostede knap 300 mennesker livet.

De to skælv ramte nær Perugia, og begge kunne mærkes i Rom, der ligger over 100 kilometer fra skælvenes epicentre, skriver jyllands-posten.dk.

Ifølge nyhedsbureauet Ansa omkom en 73-årig mand i byen Tolentino, da han fik et hjertestop på grund af chok. Han blev det første bekræftede dødsoffer i forbindelse med onsdagens jordskælv.

Medier kunne desuden berette om flere kvæstede, mens de materielle skader omtales som omfattende, skriver dpa.

Redningshold fra myndighederne blev natten til torsdag sendt til den ramte region og er nået frem til de isolerede landsbyer i området.