Både en maskine fra Lufthansa og en LTU-maskine måtte gå ned i polske lufthavne for at slippe af med fordrukne passagerer.
Første ufrivillige mellemlanding skete for et Lufthansa-fly med 113 passagerer på vej fra Frankfurt til Kiev. En fuld passager havde hævdet, at han var terrorist og blev efter landingen i Katowice anholdt af politiet, skriver jp.dk.
Senere skete noget tilsvarende for en LTU-maskine undervejs fra Düsseldorf til Bangkok, hvor en beruset tysk familiefar lavede ballade i kabinen. Det fik piloterne til at mellemlande i Okecie ved Warszawa, hvor manden blev sat af og anholdt.