- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Togene listes over Storstrømsbroen

Der skal lukkes for biltrafikken mens de strandede IC3 togsæt i aften listes over broen med 20 km/t.

Det er næsten tre uger siden Banedanmark opdagede de første revner i Storstrømsbroen og straks standsede al togtrafik over broen. Det betød, at seks togstammer strandede syd for broen, hvor de har ventet siden, skriver politiken.dk.

 

Men det har skabt problemer for regionaltrafikken på Sjælland, hvor togsættene savnes, så nu har Banedanmark sagt god for, at togsættene kører over et for et med 20 km/t, mens al biltrafik henvises til Farø-broerne i perioden 19-23, mens operationen finder sted.

 

Togene indsættes på mandag i trafikken, hvor savnet af dem blandt andet har betydet tre aflyste myldretidsafgange morgen og eftermiddag.

 

DSB sender samtidig nogle lettere MR-tog til Lolland-Falster for at betjene den lokale togtrafik.

 

Det ventes at broen kan genåbne for togtrafik i uge 46.

Skrevet af Flemming Juul