- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Top-golf på Amager

Royal Golf Club på Amager lægger baner til Crowne Plaza Copenhagen Challenge Tour i dagene 18.-21. oktober.

Der er en samlet præmiesum på 140.000 Euro i Challenge Tour turneringen, der skulle været afviklet i Italien, men måtte opgives i sidste øjeblik. Crowne Plaza Copenhagen Towers trådte til som sponsor med kort varsel, så turneringen kunne flyttes til Royal Golf Klub på Amager.

 

”Det er stort, at Danmark kan byde på endnu en stor sportsbegivenhed. Det kan måske åbne mulighed for, at endnu flere store sportsbegivenheder bliver placeret i København”, siger Allan Agerholm, adm. direktør på

Crowne Plaza.

 

Tre danskere er med i Top 20 på Challenge Tour Ranking. Det er Andreas Hartø, Joakim B. Hansen og Morten Ørum Madsen. Lasse Jensen er nummer 21 og den tidligere vinder af Europatouren, Jeppe Huldahl, skønnes at have gode muligheder for at blande sig i slutspillet.

Skrevet af Flemming Juul