- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Top-karakter fra EU til SAS-site

16 flyselskabers web-sites lever fuldt ud op til EUs kvalitetskrav – herunder SAS, Virgin Atlantic, bmi og TUIfly.

Ved samme lejlighed udtaler EUs forbrugerkommisær Meglena Kuneva ros til  Ryanair, easyJet, Wizzair og Austrian Airlines for at have styrket klarheden med hensyn til selskabernes priser på deres respektive web-sites.

Udtalelserne kommer som en opfølgning på en grundig gennemgang af 400 web-sites i 2007, hvor der var problemer med 137 af siderne, hvoraf de 115 blev rettet. I marts i år blev der gennemført et check af 67 førende flyselskaber indenfor EU, hvor omkring et dusin stadig er problematiske.

 52 af de 67 sites var enten helt i orden, eller blev bragt i orden efter en henvendelse fra EU. Blandt de 16 flyselskaber, hvis web-sites var helt i orden ved martsundersøgelsen var SAS, bmi, Virgin Atlantic og Austrian, som desuden har givet tilsagn om at fastholde deres top-niveau.

Skrevet af Flemming Juul