- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Transavia, Norwegian og Jet Time blev højdespringere i København

SAS var også sidste år største flyselskab i Københavns Lufthavn. Men Top 20-listen gav store forskydninger.

Med 8,9 mio. passagerer var SAS sidste år største selskab i København – men SAS’ passagertal faldt til 45 %. Det viser opgørelse over lufthavnens 20 største flyselskaber sidste år, som lufthavnen har udarbejdet for Take Off.

De 20 største flyselskaber udgjorde sidste år 86 % af de 19,7 mio. passagerer i Nordeuropas største lufthavn.

 

Norwegian landede i fjor på andenpladsen som lufthavnens næststørste flyselskab. En fremgang på 247 % og næsten 1,6 mio. passagerer. Det betyder, at Norwegian havde 7,4 % af lufthavnens passagerer.

 

Cimber Sterling havde på tredjepladsen fremgang på 51,5 % til 1,2 mio. passagerer. Cimber havde 6,2 % af lufthavnens passagerer sidste år.

 

I procenter stod hollandske KLM’s lavprisselskab, Transavia, sidste år for den største stigning med 1.366 % til 374.000 passagerer. Dermed havde Transavia 1,9 % af passagererne sidste år i København. Transavia steg fra nr. 48 forrige år til nr. 8 sidste år i lufthavnen.

 

En anden højdespringer var Jet Time. Det danske charterflyselskab havde sidste år 60 % flere passagerer og endte på lufthavnens 19. plads med 192.000 rejsende – eller én procent af det samlede passagertal.

 

Her er de 20 største flyselskaber sidste år i Københavns Lufthavn – med placeringen i 2008 i parentes, selskabets samlede passagertal sidste år, procentdelen af passagertal i 2009 og fremgange eller tab i passagertal:

 

1) SAS (1) – 8.873.855, 45 % (-14,3 %)

2) Norwegian (5) – 1.458.048, 7,4 % (+246,6 %)

3) Cimber Sterling (3) – 1.214.846, 6,2 % (+51,5 %)

4) Easyjet (9) – 607.634 – 3,1 % – (58,8 %)

5) KLM (4) – 399.893 – 2 % – (-5,6 %)

 

6) British Airways (6) – 393.539 – 2 – (-5,5 %)

7) Air France (8) 391.630 – 2,0 (-1,8 %) 

8) Transavia (48) 373.762 – 1,9 % (1.366,2 %)

9) Lufthansa (12) 344.532 – 1,7 (6,8 %)

10) Spanair (7) 343.658, 1,7 (-14,9)

 

11)  Thomas Cook Airlines (10) – 332.508, 1,7(-6,3 %)

12) Air Berlin (15) 312.293, 1,6 (17,7 %)

13) Swiss (14) 308.198 – 1,6 (6,8 %)

14) Austrian Airlines (16) 266.475 – 1,3 (2,7 %)

15) Icelandair (13) 257.743 – 1,3 (-13,8 %)

 

16) AirBaltic (11) 246.077, 1,2 (-27,4 %)  

17) Thai Airways (18) 234.438, 1,2 (-2,7 %)

18) Widerøe (17) 211.057, 1,1 (-18,2 %) 

19) Jet Time (30) 192.369 1,0 (60,4 %) 

20) Finnair (19) 188.721, 1,0 (-15,2 %)

Skrevet af Henrik Baumgarten