- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Transavia sætter til på Danmark

Det hollandske lavprisselskab har underskud i Danmark, men afviser at fortælle om størrelsen.

Transavia var et af de selskaber, der tog chancen på det danske lavprismarked, da Sterling gik konkurs, men indtil videre med røde tal som resultat. Selskabet afviser at oplyse om underskuddets størrelse for ikke at give konkurrenterne konkurrencefordele, skriver epn.dk.

 

Selskabet ejes af Air France-KLM og nævner, at starten var svag, men nu er billetsalget stigende og er vokset med 30% gennem de seneste to måneder

 

Michiel Meijer, nyudnævnt adm. direktør for Transavia i Danmark, siger at salget den seneste måned for alvor har taget fart og at Transavia på trods af underskuddet i Danmark har haft et samlet overskud i regnskabsåret 2008/2009 på 80 millioner kroner før skat. Det er 31. år i træk, selskabet giver overskud.

 

Skrevet af Flemming Juul