- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Transavias flugt sætter prisen op

Det hollandske lavprisselskab Transavias beslutning om at trække sig fra Danmark vil øge billetpriserne på visse ruter.

Transavias exit er en fordel for Cimber Sterling og Norwegian, der bliver alene om visse ruter, men også SAS kan få gavn af det. Ifølge dagbladet Børsen er det en ekstra fordel, at Ryanair har valgt at holde sig fra Københavns Lufthavn, skriver borsen.dk.

Det KLM-ejede lavprisselskab stopper allerede om en måned ni lavprisruter og vil være helt ude af Danmark inden april næste år.

Martin Lumbye, partner i billetsøgemaskinen Momondo kalder det en lækkerbidsken for de tilbageværende selskaber, da det normalt medfører stigende priser, når en aktør siger farvel. Han ved dog endnu ikke, hvornår de ventede forhøjelser vil komme.

Skrevet af Flemming Juul