- STANDBY.dk - https://standby.dk -

Travleste oktober nogensinde i Gatwick

London Gatwick.

Flere langruter medførte en stigning på 7,1% i passagertallene i forhold til oktober sidste år og nåede op på 3,9 millioner efter kinesiske Tianjin Airlines åbnede en ny rute til Xi’an – hjemsted for terracotta-hæren.

Det samme flyselskab vil også udvide sin rutetrafik til Tianjin og Chongqing fra Gatwick til tre afgange om ugen.

Gatwicks CEO Stewart Wingate: “Gatwicks rekord i passagertal, stærkt stigende langrute trafik og voksende volumen i luftfragt fortsætter med at være en økonomisk drivkraft for vores område, for regionen og for den nationale økonomi”.

“Vores langruter vokser på alle fronter med flere frekvenser på de eksisterende ruter. Vores flyselskaber – herunder Norwegian – åbner nye ruter og ’nye’ flyselskaber, som for eksempel Cathay Pacific, er kommet til i det forløbne år”.

“De seneste tilføjelser til Gatwicks langrute-trafik, som er startet i år, går til Kina, Peru, Canada, Costa Rica og Nigeria, såvel som til USA, vilblive yderligere udvidet i november med nye ruter til Moskva og Cape Town.