- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Tre Global Travel Awards til Norwegian

Norwegian vandt tre priser ved Global Travel Awards i Oslo torsdag aften.

Norwegian vandt tre priser ved Global Travel Awards i Oslo torsdag aften.

Selskabet blev kåret til bedste europæiske flyselskab og året bedste indenrigsflyselskab, mens adm. direktør Bjørn Kjos blev årets topleder.

”Vi takker rejsebureauerne for anerkendelsen. Først og fremmest vil jeg takke vores dygtige medarbejdere, som hver dag gør deres bedste for at give vores passagerer en god rejseoplevelse”, siger Bjørn Kjos.

Norwegian modtog fem internationale priser i 2015 heriblandt SkyTrax-priserne for bedste lavprisselskab i Europa samt bedste lavprisselskab på langruter. Selskabet blev også det mest brændstofeffektive transatlantiske flyselskab af The International Council on Clean Transportation (ICCT).