- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Tredje skib til Viking Ocean Cruises

Viking Ocean Cruises har overtaget sit tredje skib, Viking Sky, som sendes på jomfrurejse i februar. Rederiets fjerde identiske krydstogtskib, Viking Sun, modtages fra værftet i november 2017.

Viking Ocean Cruises har overtaget sit tredje skib, Viking Sky, som sendes på jomfrurejse i februar. Rederiets fjerde identiske krydstogtskib, Viking Sun, modtages fra værftet i november 2017.

Allerede i 2018 tilføjes Viking Spirit, der efter planerne skal krydse i Australien, Asien og Alaska, mens et sjette – endnu unavngivet skib – leveres i 2019.

De fire nye krydstogtskibe er alle søsterskibe til Viking Star og Viking Sea, som stak til søs i 2015 og 2016. De har alle plads til 930 passagerer og er bygget på Fincantieri Shipyard i Ancona.

Viking Sky starter sit første krydstogt den 25. februar i Rom, og fortsætter i foråret med togter i Middelhavet indtil det i juni sætter kursen nordpå for at blive døbt i sin hjemhavn Tromsø den 22. juni. Herefter sejles der togter langs Norges kyst og i Østersøen, indtil skibet sætter kurs over Atlanten for at cruise i Caribien fra september.