- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Truede med bombe for at nå fly

En indisk forretningsmand var kommet for sent hjemmefra til at nå sin flyforbindelse.

Den 35-årige forretningsmand sad fast i trafikken på vej til lufthavnn i New Delhi sidste uge. Da han indså, at han kom for sent til at nå sit fly til Kolkata med mindre han kunne nå at stoppe det, ringede manden til flyselskabet og sagde, at der var en bombe ombord i flyet.

 

Manden blev afsløret og anholdt, da politiet sporede hans mobilnummer. Også taxachaufføren, som havde overhørt samtalen, skal have nægtet at sætte ham af ved lufthavnsterminalen.

 

Truslen førte til, at flyet startede fire timer forsinket – uden forretningsmanden ombord.

 

Skrevet af Flemming Juul