- STANDBY.DK - https://standby.dk -

TUI klar til salg af Hapag Lloyd

Den kæmpestore tyske rejsekoncern TUI er ved at rydde op i de aktiviteter, der ikke har med rejsebranchen at gøre.

En af de aktiviteter, som man ønsker at slippe af med, er containerrederiet Hapag Lloyd, som nu er i færd med at blive trimmet til salg, skriver epn.dk.

 

Rejsekoncernen har taget kontakt med Deutsche Bank, Citigroup og Greenhil, som skal fungere som konsulenter i salgsarbejdet, og det er en større mundfuld, der her er tale om, idet Hapag Lloyd er verdens fjerdestørste containerrederi med 8.000 ansatte og virksomheden skønnes at have en værdi mellem fire og seks milliarder Euro – 30-45 milliarder kr.

Skrevet af web-redaktionen