- STANDBY.DK - https://standby.dk -

TUI: Madfavoritter er navnlig i Sydeuropa

TUI Musement-divisionen, der sælger millioner af billetter til turistoplevelser, opremser de 10 bedste europæiske byer for kulinariske oplevelser. Italien er Europas førende foodie-destination.

Udover Italien er også Portugal, Storbritannien, Holland, Spanien, Frankrig og Grækenland med på opgørelsen fra TUI Musement, hedder det i en pressemeddelelse.

Her står der også: Over 77 procent af alle TUI-rejsende er interesserede i kulinariske aktiviteter på deres ferie.

Ifølge en ny uafhængig undersøgelse foretaget af TUI Musement i samarbejde med Appinio, udtaler mere end 77 procent af de rejsende, at de er “interesserede” eller “meget interesserede” i at deltage i kulinariske aktiviteter på deres ferie.

Som specialist i ture og aktiviteter, overvåger TUI Musement rejsetrends. Baseret på data for Google-søgninger har TUI udarbejdet liste over de mest populære europæiske byer, når det gælder madture (food tours). Italien betragtes som drømmedestinationen og dominerer rankingen med seks byer i top 20.

TUI: Top 10 europæiske byer for madture

  1. Rom. Med mere end 80.600 søgninger topper den italienske hovedstad listen. Fra praktiske pastakurser med frisk fettuccine og klassisk tiramisù til smagsture.
  2. Bologna (Italien) Et gastronomisk ikon og et paradis for pastaelskere. Kurser i tagliatelle al ragù, tortellini og traditionel lasagne er blandt de mest populære aktiviteter, skriver TUI.
  3. Lissabon (Portugal) At udforske kvarterer som Alfama og Bairro Alto er en af de bedste måder at opleve byen på. Fra pastel de bacalhau til de ikoniske pastéis de nata.
  4. London. Den engelske hovedstad tilbyder alt fra fish & chips og historiske pubber til multikulturelle smagsoplevelser i Soho og Chinatown. Anbefalet oplevelse: Madtur på Borough Market og South Bank
  5. Amsterdam. Jordaan-kvarteret huser nogle af byens bedste foodie-oplevelser. Ostesmagninger og besøg i specialbutikker som Henri Willig er i høj kurs.
  6. Madrid. Spaniens hovedstad er det perfekte sted at mestre tapas-kunsten, ofte kombineret med historiske markeder som Mercado de San Miguel.
  7. Paris. Hvert kvarter byder på et nyt perspektiv på det franske køkken – fra moderne konditorier i Saint-Germain-des-Prés til ost og vin i Le Marais.
  8. Athen (Grækenland) Madture i Athen inkluderer typisk besøg på Varvakios-markedet og traditionelle tavernaer i Psiri-kvarteret med olivenolie, lokale oste og middelhavsspecialiteter.
  9. Porto (Portugal) Udover francesinha tager madturene i Porto ofte gæsterne med til Mercado do Bolhão og de berømte portvinskældre i Vila Nova de Gaia.
  10. Napoli (Italien) Med knap 25.000 søgninger cementerer Napoli den italienske Italiens dominans. Her er det særligt kurser i traditionel pizzabagning, der trækker trådene.

TUI har også Top-20-liste over de mest søgte mad-destinationer i Europa.

 

Relaterede artikler:

TUI: Rejsegigant går fra regionsstyret til funktionsstyret

Danske restauranter scorer flere Michelin-stjerner

TUI Musement: Øget interesse for at se europæiske byer fra vandet