- STANDBY.DK - https://standby.dk -

TUI Nordic først med digitalt armbånd

Et digitalt armbånd til feriegæsterne fungerer både som betalingsmiddel på hotellet, dørnøgle og regulerer energiforbruget på hotelværelset.

Et digitalt armbånd til feriegæsterne fungerer både som betalingsmiddel på hotellet, dørnøgle og regulerer energiforbruget på hotelværelset.

TUI Nordic har sammen med TUI Groups enhed for mobil udvikling præsenteret TUI Smartband – en unik ’wearable’ i form af et digitalt armbånd. Det unikke ved armbåndet er, at det indeholder både Bluetooth- og RFID-teknik. Det gør det muligt for gæsterne med samme armbånd at gennemføre indkøb på hotellet, åbne værelsesdøren og regulere aircondition og energiforbrug på værelset, skriver travelreport.se.

”Vi satser på den nyeste teknologi for at forbedre kundeoplevelsen på ferien. Her har vi integreret to forskellige teknikker i armbåndet, hvilket forenkler dagen for hotelgæsterne, eftersom de slipper for at holde styr på både nøgler og tegnebøger”, siger Elin Sjöberg fra TUI Nordic/Fritidsresegruppen.