TUI-koncernen ventes at udskille containerrederiet Hapaq-Lloyd fra sine turisme-aktiviteter.
Den norske skibsmagnat og TUI-aktionær, John Fredriksen, sendte for nylig et brev til TUI, hvor han krævede, at selskabet udskiller Hapaq Lloyd i en selvstændig enhed, da der ikke er nogen logik i et fælles ejerskab mellem turisme og shipping.
Tilsyneladende får John Fredriksen sin vilje. I dag mødes bestyrelsen for TUI for at beslutte Hapaq-Lloyds fremtidige skæbne.
(Børsen, d. 17. marts, 2008)