- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Turister forurener Sydpolen

Det stigende antal turistbesøg på Antarktis kan skade den enestående natur, viser en undersøgelse af de besøgenes sko og tasker.

Undersøgelserne har vist, at gæsterne ganske uforvarende har haft plantefrø i deres sko, tøj og oppakning. Undersøgelsen omfattede 850 videnskabsmænd og turister, der fik beklædningen støvsuget og de havde 2.686 frø siddende på tøj, sko og tasker, skriver politiken.dk.

Det betyder, at de kan medbringe nye arter til Antarktis enestående natur, og problemet forværres af, at halvdelen af plantefrøene stammer fra arter, der lever i kolde regioner på den nordlige halvkugle og derfor har evnen til at overleve og trives på Antarktis.

 

Undersøgelsen er fra 2007-2008, da omkring 40.000 turister og forskere kom til Sydpolen.

 

Rejsearrangører fra International Association of Antarctica Tour Operators har udarbejdet en vejledning, som beskriver, hvordan sko, tøj og udstyr skal renses for at undgå at forurene’ Antarktis.

Skrevet af Flemming Juul