- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Turister skal have øget adgang til højkvalitetsdata

Den digitale udvikling i den international turismebranche går stærkt. Det europæiske samarbejde Open Data Tourism Alliance vil give nye fælles standarder for, hvordan data struktureres og deles.

Kunstig intelligens, som chatbots, stemmeassistenter, anbefalingssystemer og automatisk deling af indhold, spiller allerede en stor rolle og påvirker både rejsende og rejsebranchen. Nu skal der øget fokus på området, skriver Tysk Turist Information i en pressemeddelelse.

Siden etableringen i 2023 har den europæiske Open Data Tourism Alliance (ODTA) arbejdet på at skabe fælles standarder for, hvordan turistdata struktureres og deles. Alliancen har udviklet 24 såkaldte Domain Specifications, der bygger på schema.org – et fælles “sprog” for data.

Disse standarder gør det muligt at organisere vigtige informationer om for eksempel infrastruktur, attraktioner, seværdigheder, events, certificeringer, turistinformationer, natur- og beskyttelsesområder, vandreruter og sportsfaciliteter på en ensartet måde på tværs af organisationer og lande, står der i pressemeddelelsen.

Sammen med nye teknologier som RAG (Retrieval-Augmented Generation) og MCP (Model Context Protocol) betyder dette, at rejsende hurtigere kan få mere præcise og relevante informationer.

Synlighed er afgørende for turismen i søgemaskiner
For at styrke samarbejdet og gøre det lettere for europæiske turismeorganisationer at arbejde med åbne, ensartede data, justerer ODTA nu sin organisationsstruktur.

Målet er at samle kræfterne, øge engagementet i alliancen, skabe større kendskab til fordelene ved semantisk strukturerede data og invitere flere medlemmer med i samarbejdet.

Petra Hedorfer, administrerende direktør for det statslige tyske turistråd, DZT, siger:

”Synlighed er afgørende for turismen især i søgemaskiner, AI-baserede søgninger og forskellige digitale tjenester. Strukturerede data baseret på schema.org er nødvendige for, at vores tilbud bliver fundet og forstået korrekt. Samtidig gør Open Data det muligt at samarbejde sikkert på tværs af brancher, organisationer og landegrænser.

Vores arbejde med DZT Knowledge Graph, som udvikles sammen med turismeorganisationerne, Magic Cities, German Convention Bureau og RDA Internationaler Bustouristik Verband, er et stærkt eksempel på, hvad vi kan opnå i fællesskab og det er samtidig en vigtig del af det europæiske ODTA-projekt. Det styrker sammenhængen mellem systemer og er et vigtigt skridt mod en mere digital og fremtidssikret turismebranche,” siger Petra Hedorfer.

 

Relaterede artikler:

Rejsende kan sendes på afveje af deres AI

Bookingplatform: Mange rejsebureauer frygter AI

Analyse: AI-assistent mere pålidelig end influencere