- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Turisterne svigter

De seneste år har VisitDenmark flere gange ændret det slogan, der skal lokke udlændinge hertil.

’Denmark. Enjoy!’ ændredes i 2009 til ’Denmark – Feel Free’ og på det seneste har man lanceret ’Come and be part of it’. Det første slogan, udlænding møder på VisitDenmarks hjemmeside, er imidlertid ’Denmark – an oasis in Europe!’, skriver politiken.dk.

 

Adm. direktør i VisitDenmark, Jan Olsen, kalder det ’en reminiscens fra ingenting. Det er ikke en del af vores nye strategi, og skal ændre’.

Professor Jon Sundbo fra Center for Oplevelsesforskning ved Roskilde Universitet finder, at det tyder på panik i VisitDenmark, som oplever nedgang i tilstrømingen i modsætning til nabolandene og derfor skifter marketingstrategi.

VisitDenmark skal koordinere al international turismemarkedsføring og strategien skal være en rettesnor for turismesektoren. I Tourism Intelligence Institute tænketanken mener analysedirektør Tue Paarup, at forvirringen smitter af og gør, at branchen afviser strategien, fordi den erfaringsmæssigt ændrer sig. Man trykker ikke nye brochurer fordi VisitDenmark får en ny idé. Det har man ikke ressourcer til.

På seks år har der været fem forskellige direktører, og Tue Paarup mener, det en del af forklaringen. Hver af dem har villet markere sig på Danmarks brand, som man tror kan øge salget. Han foreslår i stedet at sende de ansatte ud og bearbejde de forskellige markeder.

Jan Olsen uenig i, at strategien slingrer. Han fastslår, at turismetilbuddet ændrer sig, ligesom motiverne til at rejse ændrer sig.

Efter Muhammedkrisen krævede et flertal i Folketinget, at Danmark skulle op fra sin 14. plads til top 10 på et anerkendt nation brand indeks. I dag er Danmark på 15. pladsen.

Skrevet af Flemming Juul

Turisterne svigter

Posted By Flemming Juul On In Nyheder | No Comments

Danmark taber stort i forhold til andre nationer, når det drejer sig om at øge turismen.

Færre turister besøger Danmark end for blot få år siden. Sammenligner vi os med resten af verden, ser det rigtig skidt ud. En ny rapport om vækst i turisterhvervet viser blandt andet, at antallet af udenlandske turistankomster på globalt plan er vokset med 32 pct. fra 2000 til 2007, mens antallet i samme periode ligefrem er faldet 2 pct. i Danmark.

Rapporten er udarbejdet af Copenhagen Economics for Turisterhvervets Samarbejdsforum, som blandt andet tæller Horesta. Formand for organisationen, Jan Laursen er bekymret over tallene.

»Det er uden tvivl en udvikling, vi skal have vendt. Vi er blevet alt for afhængige af, at danskerne holder deres ferie i Danmark, og det er en situation, der gør os meget konjunkturfølsomme. Hvis de danske konjunkturer bliver dårligere, og forbruget falder i bare en kort periode, bliver vi hårdt ramt,« siger Jan Laursen.

Jan Laursen nævner den danske moms som én af grundene til, at det er svært for Danmark at konkurrere med vores naboer.

»Vi har i en international sammenhæng nogle ganske belastende arbejdsforhold i Danmark. Vil du som udenlandsk kunde købe en international konference, kan du på et konkurrerende marked nøjes med en moms på mellem 6 og 15-16 pct. Det er jo klart, det giver de udenlandske destinationer en konkurrencefordel i forhold til København,« siger formanden.

Skrevet af Hanne Aaen Lassen