- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Turistrekord for Istanbul

Første halvår 2012 havde Istanbul rekordbesøg med over fire millioner turister.

Den mest besøgte seværdighed i Istanbul er Topkapi – paladset med over 1,5 millioner besøgende. Izmir og antikke Efesos havde over 800.000 gæster, og havner dermed på andenpladsen på listen over populære turistmål i Tyrkiet.  

Sammenlagt havde de 189 museer og 131 historiske mindesmærker, der hører under Tyrkiets Kultur- og turismeministerium, et besøgstal på knap 13 millioner i første halvår 2012. Den samlede omsætning løber op i 1,08 milliarder tyrkiske lira – 3,5 milliarder kroner.

Skrevet af Flemming Juul