- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Turistrekord i Tyskland

Over 400 millioner overnatninger for første gang sætter rekord for Tysklands turisme.

Over 400 millioner overnatninger for første gang sætter rekord for Tysklands turisme. 

Tyskland er på succeskurs, og den imponerende udvikling i de internationale overnatninger har sørget for et kraftigt vækstboom. Ifølge Statistisches Bundesamt blev der i 2012 registreret over 68,8 millioner udenlandske besøgende på overnatningssteder med ti senge og derover – 8% flere end året før.

”Vi har klart overgået prognosen på 400 millioner overnatninger fra ind- og udland. Det understreger Tysklands store popularitet, og at Tyskland bliver stadig mere attraktivt for udenlandske gæster”, siger Ernst Burgbacher, medlem af forbundsregeringens turismeudvalg.

”Især det europæiske nøglemarked og BRIC-landene udvikler sig positivt og har en stor andel i det nye rekordresultat på 68,8 millioner overnatninger fra udlandet. Ved en fortsat dynamisk udvikling på de vigtige nøglemarkeder regner vi med at nå 80 millioner-milepælen i de internationale overnatninger inden 2020“, erklærer Petra Hedorfer, bestyrelsesformand for Deutsche Zentrale für Tourismus (DZT).

Ifølge en aktuel undersøgelse fra UNWTO (FN’s Verdensturisme Organisation) ligger væksten i Tysklands incoming turisme fortsat markant over verdens- og Europaniveau.