- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Tysk dom sætter pres på bookingmaskiner

HOTELLER: Bookingportalers brug af prisklausuler er igen i EU’s søgelys efter en ny tysk dom over onlinebureauet HRS. Dansk Erhverv efterlyser dansk handling på området, da flere andre EU-lande allerede er i gang med at undersøge lovligheden af prisklausulerne.

HOTELLER: Bookingportalers brug af prisklausuler er igen i EU’s søgelys efter en ny tysk dom over onlinebureauet HRS. Dansk Erhverv efterlyser dansk handling på området, da flere andre EU-lande allerede er i gang med at undersøge lovligheden af prisklausulerne.

En tysk landsretsdom har netop slået fast, at det er ulovlig praksis, når den tyske bookingportal af hotelværelser, HRS, stiller krav til hotellernes prissætning. Med dommen er Tyskland det første EU-land til at kende bookingportalernes prisklausuler i strid med Konkurrenceloven.

De tyske konkurrencemyndigheder har med dommen gjort det klart, at de ønsker at forfølge de store internationale bookingportaler Expedia.com og Booking.com

Dommen i Tyskland er meget interessant, da den kender brugen af prisklausuler for ulovlige og konkurrenceforvridende. Prisklausulerne betyder, at kunderne ikke får de bedste priser, og samtidig forhindrer de, at andre bookingportaler kan komme ind på markedet, lyder det fra Dansk Erhverv.

Fagchef for turisme og oplevelsesøkonomi i Dansk Erhverv, Susanne Nordenbæk, siger: ”Bookingportalernes prisklausuler er med til at sætte den frie konkurrence ude af spil for hotellerne. Dommen i Tyskland er meget tydelig, og det er afgørende, at vi på EU-niveau får klarlagt hele dette område, da klausulerne spiller en stor rolle får hotellernes konkurrencevilkår.”

Dansk Erhverv repræsenterer en del af den danske hotelbranche. Her efterspørger man politisk handling i Danmark, da bookingportalernes anvendelse af prisklausuler er stærkt begrænsende for hotellernes prissætning, da de med klausulerne tvinges til ikke at sælge deres værelser billigere andre steder.

”Indtil videre er EU’s konkurrencemyndigheder ikke gået ind i sagen og så længe, der finder fremskredne undersøgelser sted i en række andre medlemslande, så er det et nationalt anliggende. Det er derfor også vigtigt, at vi i Danmark kommer op i gear og får undersøgt, hvorvidt bookingportalernes prisklausuler er i strid med Konkurrenceloven. Herudover ser vi generelt, at bookingportalernes udbredelse vokser markant i disse år,” siger Susanne Nordenbæk.

En del andre EU-lande har også gang i undersøgelser af de konkurrenceretslige aspekter hos de store bookingportaler. Blandt andet er der igangsat en koordineret høring i Sverige, Frankrig og Italien. Derudover har Dansk Erhverv kendskab til, at der undersøgelser i gang i Schweiz, Ungarn, Østrig, Belgien og Irland.