I perioden fra januar til november 2012 registrerede Statistisches Bundesamt over 64,2 millioner udenlandske overnatninger - en stigning på 8,1% i forhold til samme periode året før.
I perioden fra januar til november 2012 registrerede Statistisches Bundesamt over 64,2 millioner udenlandske overnatninger – en stigning på 8,1% i forhold til samme periode året før.
”Vi har kurs mod en ny rekord, understreger de aktuelle tal med al tydelighed. Det er en ren succeshistorie for Tyskland “, erklærer Ernst Burgbacher, medlem af forbundsregeringens turismeudvalg.
”En UNWTO-undersøgelse underbygger udviklingen, der ligger langt over verdens- og Europaniveau“, siger Petra Hedorfer, bestyrelsesformand for DZT. ”De internationale ankomster til Tyskland fra januar til november viser et plus på 7,5% i forhold til året før. Ifølge UNWTO lå væksten på verdensplan i samme tidsrum på 3,8% og i Europa på 3,3%.
Størstedelen af de udenlandske overnatninger stammer fra Europa. Fra januar til november blev der registreret over 48,5 millioner overnatninger fra europæiske gæster – en stigning på godt 7%. Gæster fra Danmark havde et plus på 10,3%. Alene i november tegnede danskerne sig for over 151.000 overnatninger – et plus på 8,2% i forhold til november 2011.
Golfstaterne tegnede sig for over 1,2 millioner overnatninger – et plus på 27,7%. Russerne havde en fremgang på 26,2% og kineserne på 19,4%, tæt fulgt af Brasilien med 18,5%, mens Indien fulgte trop med en stigning på 7,1%.