- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Tyskland aflyser karneval

UVEJR: Måske var det vejrudsigten, måske var det frygt for terror, som betød over 60 aflysninger i går i Tyskland.

UVEJR: Måske var det vejrudsigten, måske var det frygt for terror, som betød over 60 aflysninger i går i Tyskland.

Af Jørn Henrik Jørgensen

For første gang i mere end 25 år er det traditionsrige karnevalsoptog i Tyskland på Rosenmontag (fastelavns-mandag) blevet aflyst i ikke færre end 60 byer i delstaten Nordrhein-Westfalen. Og blandt dem to af de tre største, nemlig i Mainz og Düsseldorf. Karnevalsoptoget i Köln blev derimod gennemført, dog i begrænset omfang og uden bryggerheste, skilte og faner.

Årsagen er et meget voldsomt stormlavtryk, som har fået navnet Ruzica, med varsel om storm på eller over vindstyrke 10 (stærk storm) og voldsom regn.

En meteorolog har dog stillet spørgsmål ved begrundelsen for aflysningen. I en twitter udsendt midt på eftermiddagen mandag meddeler den pågældende, at stormen først vil kulminere sent eftermiddag eller først på aftenen. Han anfører derfor som en anden mulighed, at der pågår en terror-razzia netop i Nordrhein-Westfalen og at en evt. terror-risiko er en egentlig årsag.

Det afvises dog af flere nyhedsmedier med de lokale politimyndigheder som kilde.