- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Tyskland godkender Femern-bro

Den tyske Forbundsdag har i nat endelig godkendt bygningen af broforbindelsen mellem Lolland og Femern.

Det betyder, at trafikanter med både bil og tog kan se hen til en åbning af den nye faste forbindelse i juli 2018. Bundesdagens godkendelse i Berlin bringer de sidste paragraffer på plads med hensyn til det længe ventede byggeri, skriver borsen.dk.

 

Det var tildligere transportminister Flemming Hansen, der var den store drifkraft da aftalen skulle på plads og han underskrev broaftalen mellem Tyskland og Danmark for to år siden. Forudsætningen for byggeriet er en traktat de to lande imellem. Den er godkendt i Danmark og nu altså også i Tyskland, så forundersøgelserne kan sættes i gang.

 

Prisen for det samlede projekt er ansat til 41 millarder kroner, hvoraf Danmark skal udrede de 36 milliarder, mens Tyskland skal stå for de seks milliarder, som skal benyttes til landanlæg på Femern. De mange penge skaffes ved, at den danske regering stiller en garanti, så det statsejede selskab, der skal stå for byggeriet, kan låne de mange penge på fornuftige betingelser.

 

Det forhold, at Danmark betaler broen betyder også, at Danmark får indtægterne fra overfarten, som ventes at have betalt broen i 2043. Første spadestik til byggeriet tages i 2012.

Skrevet af Flemming Juul