Tyskland har 55 UNESCO-verdensarvssteder. I år er der fokus på den fælles kultur- og naturarv. I den forbindelse fejres 10 UNESCO-jubilæer for Tysklands rolle som kultur- og naturdestination.
Fra romerske monumenter og romansk kirkearkitektur til Bauhaus, industrikultur, jødisk kulturarv og gamle bøgeskove markerer Tyskland i år 10 UNESCO-jubilæer. UNESCO er FN’s organisation for uddannelse, kultur og videnskab.
Jubilæumsåret sætter fokus på Tysklands spændvidde som kultur- og naturdestination – fra antikkens bygningsværker og middelalderlige byer til modernisme, markante industrimonumenter og enestående naturområder.
Det skriver det nationale tyske turistråd, Tysk Turist Information, (DZT), i en pressemeddelelse.
Tyskland har i dag 55 UNESCO-verdensarvssteder. I år har UNESCO World Heritage Day fokus på temaet Together for Peace and Understanding, som understreger verdensarvens rolle som fælles kultur- og naturarv, oplyses det.
10-års-jubilarerne
De 10 UNESCO-jubilæer i 2026 viser Tysklands styrke som kultur- og naturdestination. Her bliver historien ikke blot bevaret, men gjort levende – i byer, landskaber, museer, monumenter og naturområder, hvor besøgende kan opleve Europas arv på nært hold, oplyses det.
De 10 jubilarer er i alfabetisk rækkefølge:
Bauhaus-stederne i Weimar, Dessau og Bernau viser, hvordan nye tanker om arkitektur, design, undervisning og hverdagsliv blev udviklet i det 20. århundrede. Her møder man klare linjer, funktionelle rum og radikale idéer om bolig og formgivning. I år fejrer Bauhaus-stederne 30 år på UNESCOs verdensarvsliste.
Eisleben (Lutherstadt Eisleben) i delstaten Sachsen-Anhalt med Martin Luthers fødehus, Lutherhaus, og Schlosskirche, hvor han døde, knytter sammen med Wittenberg an til en af Europas mest betydningsfulde religiøse og kulturelle brydningstider. Stederne giver indblik i reformationens betydning for tro, uddannelse, udbredelsen af det trykte ord og samfundsudviklingen. I 2026 fejrer Luther-mindestederne 30 år som UNESCO-verdensarv.
Hainich Nationalpark i delstaten Thüringen giver naturen plads til at udvikle sig. Området er en del af UNESCOs verdensnaturarv for gamle bøgeskove og markerer i år sit 15-årsjubilæum som verdensarv. Nationalparken byder på et skovlandskab, hvor biodiversitet, forskning og naturbeskyttelse går hånd i hånd.
SchUM
Pfahlbauten ved Bodensøen i delstaten Baden-Württemberg er kendt for sine præhistoriske pælebyggerier, der fortæller om livet i sten- og bronzealderen. Mange af fundstederne ligger skjult under søens vand. Ved Bodensøen bliver denne tidlige europæiske kulturhistorie synlig i det arkæologiske frilandsmuseum i Unteruhldingen. I år markerer fundstederne 15 år som en del af det fælleseuropæiske UNESCO-verdensarvssted.
Regensburgs gamle bydel med Stadtamhof, Dom St. Peter, Stenbroen og de historiske patricierhuse udgør et velbevaret middelalderligt bymiljø ved Donau. I 2026 markerer byen 20 år som UNESCO-verdensarv.
SchUM-stederne ved Rhinen – Speyer, Worms og Mainz – rummer historiske steder, der fortæller om jødisk lærdom, menighedsliv, ritualer, gravkultur, tab og bevaring. Som Tysklands første jødiske UNESCO-verdensarv har stederne særlig betydning for forståelsen af både tysk, europæisk og global historie. I 2026 markerer SchUM-stederne fem år på UNESCOs verdensarvsliste.
Speyer Domkirke (Kaiserdomen) har præget byens silhuet i mere end 900 år og er et af Europas største romanske bygningsværker. Verdens største bevarede romanske kirke markerer i år 45 år som UNESCO-verdensarv.
Tegnet af arkitekten Le Corbusier
Trier med Porta Nigra, Konstantin-basilikaen, kejser- og Barbara-termerne, amfiteatret, Römerbrücke samt domkirken og Liebfrauenkirche gør byen til et af Europas mest markante steder for romersk og tidlig kristen historie. I 2026 fejrer Trier 40 år som UNESCO-verdensarv. Her er antikken ikke isoleret bag museumsglas, men en levende del af byens daglige rum.
I Stuttgarts Weissenhofsiedlung viser to huse tegnet af arkitekten Le Corbusier (hvis rigtige navn var Charles-Édouard Jeanneret), hvordan arkitekturen i 1920’erne eksperimenterede med nye måder at bo på. Husene er en del af den transnationale UNESCO-serie om Le Corbusiers arkitektoniske værk og markerer i 2026 10 år som verdensarv.
Zeche Zollverein i delstaten Essen viser, hvordan et tidligere industriområde kan forvandles til et åbent sted for kultur, viden og oplevelser. Det ikoniske mineanlæg og kokseri fortæller historien om Ruhr-områdets industrielle udvikling, men også om omstillingen fra produktion til formidling, design og fællesskab. I 2026 fejrer Zollverein 25 år som UNESCO-verdensarv.
Relaterede artikler:
Tysk turisme jubler over slotte på UNESCO’s verdensarvsliste
Tysk turisme forbereder årlig rejsebrancheworkshop i Danmark
Idyllisk østrigsk UNESCO-flække føler sig overrendt af turister