- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Tyskland vokser stærkt som ferieland

Sidste år lå Tyskland for fjerde år i træk på andenpladsen efter Spanien som europæernes foretrukne feriedestination.

Sidste år lå Tyskland for fjerde år i træk på andenpladsen efter Spanien som europæernes foretrukne feriedestination.

Ifølge IPK International vokser europæernes rejser til Tyskland hurtigere end Europa-gennemsnittet. Mens udlandsrejserne i alt steg med 2,8%, steg rejserne til Tyskland med 4,4%.

Det er ikke mindst feriesegmentet, der var populært. Her havde Tyskland en stigning på 6,5% sammenlignet med resten af Europa, mens europæernes totale antal af udlandsrejser kun steg med 2,9% i forhold til året før. I alt foretog europæiske rejsende 26,1 millioner ferierejser til Tyskland sidste år. Både kort- og langtidsrejser udviklede sig positivt.

”Især unge rejsende (15 – 34 år) har bidraget til denne stigning med et plus på 8%. Denne udvikling bekræfter, at vores strategi er lykkedes: at intensivere vores kommunikationstiltag, specielt målrettet de unge rejsende, som f. eks. vores ungdomskampagne i 2013“, siger Petra Hedorfer, CEO for Deutsche Zentrale für Tourismus (DZT).