- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Uber blæser på tysk forbud

Den amerikanske taxiapp gigant vil erobre hele verden og vil ikke lade sig stoppe af et forbud, der blev nedlagt ved en domstol i Frankfurt og gælder for hele Tyskland.

Den amerikanske taxiapp gigant vil erobre hele verden og vil ikke lade sig stoppe af et forbud, der blev nedlagt ved en domstol i Frankfurt og gælder for hele Tyskland.

Tvært imod åbnede Uber i går, tirsdag, sin billige taxi-ordning, UberPop, i Göteborg og Stockholm og nu venter branchefolk, at turen snart kommer til Danmark.

Medstifter af den danske taxiapp Drivr, Nikolaj Køster: “Nu kommer de tæt på Danmark. Det er samme model, som de har brugt i mange andre europæiske storbyer, og det bliver den måde, de også snart vil lancere sig i her”, skriver jp.dk.

“Uber vil fortsætte sine aktiviteter i Tyskland og tilbyde UberPop via sin app i hele Tyskland,” siger en talsmand for Uber til BBC.

Taktløst, men med tungtvejende argumenter, mener Nikolaj Køster: “Ubers argument er, at kunderne gerne vil have dem. Og det vil de.”

Uber i Sverige lover op til 60% billigere taxiregninger via samkørselsystemet UberPop. Det fungerer ved, at personer, der f.eks. kører til og fra arbejde, kan modtage et praj via app’en og derpå samle personen op mod betaling, som app’en beregner.