- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Udlejere snyder med skatten

Bureauerne bag sommerhusudlejningen skal i fremtiden indberette lejeindtægten til Skat efter det er blevet klart, at en fjerdedel af udlejerne snyder med skatten.

Ifølge Jyllands-Posten ’glemmer’ tusinder af danske sommerhusejere at fortælle skattevæsenet, når de lejer deres sommerhus ud, skriver bt.dk.

 

Over 25% af de 5.000 sommerhusejere, som Skat har kontrolleret i en særlig aktion, havde ikke skrevet de korrekte lejeindtægter på deres selvangivelser. Sammenlagt har aktionen afsløret skattefusk for omkring 30 millioner kroner, hvoraf en enkelt sommerhusejer har ført 200.000 kroner i lejeindtægt udenom skattevæsenet.

 

Til efteråret vil skatteminister Troels Lund Poulsen komme med et lovforslag, som hæver bundfradraget for sommerhusudlejere fra 10.000 til 20.000 kroner og samtidig giver udlejningsbureauerne indberetningspligt.

Skrevet af Flemming Juul