- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Udsigt til mange flere IC4-aflysninger

DSB arbejder fortsat på at gennemgå IC4-togene for tekniske fejl. Det betyder flere aflysninger og ændringer over størstedelen af landet.

DSB arbejder fortsat på at gennemgå IC4-togene for tekniske fejl. Det betyder flere aflysninger og ændringer over størstedelen af landet.

De hårdt prøvede togpassagerer må væbne sig med tålmodighed. DSB oplyser, at man bliver nødt til fortsat at aflyse og ændre afgange helt frem til den 26. marts.

Det skyldes, at samtlige IC4-tog skal gennemgås for en mulig teknisk fejl, som har ramt enkelte togsæt den seneste tid.

Det betyder, at myldretidstogene mellem Kalundborg og København og Nykøbing Falster og København er aflyst. Det samme gælder for hverdagsforbindelserne i myldretiden mellem Aarhus og Fredericia. Samtidig er regionaltogene på Vestfyn afløst af busser og enkelte lyntogsafgange mellem landsdelene udgår.

Det var en hydraulikpumpe, der rev sig løs på et IC4-tog tirsdag, der fik DSB til at tage alle IC4 togsæt ud af drift, fordi samme fejl opstod i et lignende togsæt to uger før.

DSB besluttede for nylig at tage IC4-togene helt ud af produktionen i 2024, men der er brug for togene indtil da – primært i regionaltrafikken.