- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Undgå bøder i Østrig

Danskere, der selv kører til Østrig bør anskaffe et mærkat, der giver tilladelse til at køre på vejene. Østrig har netop indført automatisk fotokontrol af mærkaterne, og kørsel uden mærkat kan udløse bøder på 120 Euro.

Mærkatet har i mange år været lovpligtigt, men fra 2008 har Østrig indført automatisk fotokontrol. Bliver man knipset uden mærkat i forruden, udløser det en bøde på 120 Euro svarende til 900 kr. Et mærkat til 10 dage koster 58 kr.

”Rigtig mange danskere kører til- eller gennem Østrig, f.eks. på vej til Gardasøen eller Kroatien. Derfor bør man få indkøbt de rette mærkater, så man kan køre på hovedfærdselsårerne og undgå ubehagelige bøder”, siger Randi Voldbakken, feriekonsulent i FDMs ferierådgivning.

Fotokontrollen fungerer ved, at kameraer fotograferer bilens forrude og nummerplade. Er østrigsmærkatet ikke er på forruden, bliver man stoppet og må betale bøden. Men en bøde gælder kun for den pågældende strækning, så det er en god ide at anskaffe sig mærkatet på forhånd.

Østrigsmærkatet fås til 10 dage eller to måneder og koster henholdsvis 58 kr. og 167 kr. Det kan købes på FDMs onlineshop eller i FDM travels rejsebureauer.

Skrevet af