- STANDBY.DK - https://standby.dk -

USA tillader færgefart til Cuba

TURISME: For første gang siden USA indførte økonomiske sanktioner mod Cuba efter revolutionen i 1959, tillader USA nu færgefart til Cuba, der dog skal godkende færgeruterne fra Florida. Der er begrænsninger på hvem, der må sejle mellem USA og Cuba.

Mindst fire amerikanske rederier har fået tilladelse af USA’s handelsministerium til at sejle mellem Florida og Cuba, ca. 150 km syd for Florida.

Hvornår ruterne åbner vides ikke, de kræver også tilladelse fra Cuba.

USA har udstedt tilladelser til Havana Ferry Partners i Fort Lauderdale, Baja Ferries i Miami, United Caribbean Lines Florida i Orlando og Airline Brokers i Miami.

I december sidste år tog præsident Obama skridt til at genetablere diplomatiske forbindelser med Cuba og at løsne op for handels- og rejsesanktioner.

Bliver færgeruterne en realitet – med cubansk godkendelse – må de kun sejle med godkendte USA-rejsende i 12 kategorier, herunder familiebesøg samt religiøse og uddannelsessøgende.

Amerikanske statsborgere må stadig ikke sejle til Cuba – denne embargo kan kun fjernes af USA’s senat.