- STANDBY.DK - https://standby.dk -

USA’s flyselskaber flyver alene på de fleste indenrigsruter

FLYSELSKABER: Der er ca. 2.780 indenrigsruter i USA – på de 2.140 af disse flyver kun ét selskab. Kun ni indenrigsruter i USA har fem eller flere flyselskaber i konkurrence.

Over 50 daglige fly mellem Los Angeles og Las Vegas.

FLYSELSKABER: Der er ca. 2.780 indenrigsruter i USA – på de 2.140 af disse flyver kun ét selskab. Kun ni indenrigsruter i USA har fem eller flere flyselskaber i konkurrence.

Ud over de 2.140 med kun ét flyselskab, fløj to selskaber på 470 ruter, der var tre selskaber på 139 indenrigsruter, mens fire flyselskaber konkurrerede på 24 ruter.

Dermed var der kun ni indenrigsruter i oktober, hvor fem eller flere flyselskaber fløj samme strækning. Det viser opgørelse fra hjemmesiden anna.aero

Los Angeles-Las Vegas og Los Angeles-San Jose var de to eneste indenrigsruter med seks konkurrerende flyselskaber.

På ruten mellem Los Angeles og Las Vegas havde Southwest i oktober 80 ugentlige flyvninger, Delta Air Lines 48, American 41, United 36, Virgin America 21 og Spirit 14 ugentlige flyvninger – samlet 362 ugentlige flyvninger eller over 50 om dagen.

Indenrigsruterne med fem flyselskaber var fra Denver til hhv. Atlanta, Detroit og Minneapolis. Fra New York JFK er der også fem selskaber på ruterne til Los Angeles og San Francisco samt fra Los Angeles til såvel Phoenix som San Francisco.