- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Usikker fremtid for Alitalia

Det nationale italienske flyselskab ser en særdeles usikker fremtid i møde, efter de ansatte ved urafstemninger har afvist de aftaler, som Alitalia tidligere indgik med fagforeningslederne.

Det nationale italienske flyselskab ser en særdeles usikker fremtid i møde, efter de ansatte ved urafstemninger har afvist de aftaler, som Alitalia tidligere indgik med fagforeningslederne.

Aftalerne indbefattede, at personalet skulle reduceres med 2.000 personer, hvilket ville medføre en halvering af det administrative personale og en reduktion på 20% af jordpersonalet i øvrigt. Alitalia beskæftiger i dag 12.500 på verdensplan.

De ansattes afvisning bringer en refinansieringsplan i fare. Den nye finansiering er en forudsætning for, at Alitalia kan fortsætte, da flyselskabet er på kanten af konkurs og grounding af alle fly.

Den 15. marts godkendte Alitalias bestyrelse en turnaround plan for at stabilisere og sikre driften over længere tid. Alitalia vil reducere sine omkostninger med en milliard Euro de første tre år frem til og med 2019.

Både Italiens regering og bestyrelsen for Alitalia holder møder for at finde mulige løsninger på den yderst kritiske situation.