- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Vækst i den globale flytrafik

International Air Transport Association, IATA, har opgjort af flytrafikken i marts 2013 lå 5,9% over det tilsvarende tal for marts 2012. Væksten kommer især fra de nye markeder.

International Air Transport Association, IATA, har opgjort af flytrafikken i marts 2013 lå 5,9% over det tilsvarende tal for marts 2012. Væksten kommer især fra de nye markeder.

En del af væksten må henregnes til øget påske-trafik, da påsken i år faldt i marts mens den faldt i april sidste år.

Men den sæsonjusterede trend fortsætter med en vækstrate på 8% årligt beregnet ud fra de seneste seks måneder.

Kapaciteten steg samtidig med 3,5% i forhold til for et år siden, og det hævede load factor med 1,8 procentpoint til 80,3%.

De traditionelle markeder har haft relativt svag udvikling, mens de ’nye’ markeder fortsat viser en solid vækst. Det gælder først og fremmest for Sydamerika og Mellemøsten.