- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Væksten er tilbage i CPH

Antallet af passagerer i Københavns Lufthavn steg i april med 2,2%. Det skyldes især flere danske og tyske passagerer på Berlin-ruten, som steg med 14,6%.

Antallet af passagerer i Københavns Lufthavn steg i april med 2,2%. Det skyldes især flere danske og tyske passagerer på Berlin-ruten, som steg med 14,6%.

Med 1.962.190 passagerer kan Københavns Lufthavn notere en stigning 2,2%. År til dato har CPH haft en vækst på 0,1%.

”Efter første kvartal med et fald i antal passagerer, er lufthavnen nu tilbage på vækstsporet, hvor det fortsat er den internationale trafik, der trækker væksten,” siger adm. direktør Thomas Woldbye.

Væksten drives især af udenrigstrafikken, der havde en fremgang på 2,8% procent. Samlet i årets første fire måneder er væksten 1,9%.

”Tysklands hovedstad er i dag er krøbet op som nummer otte på listen over vores top 10 destinationer. Væksten til og fra Berlin har i årets første fire måneder været 14,6%,” siger Thomas Woldbye.

Der er 62 ugentlige afgange fra København til Berlin. Størst på ruten er airberlin fulgt af SAS, easyJet og Norwegian. I år har der foreløbig været 170.036 passagerer på ruten – cirka en tredjedel tyskere, der rejser til København.

Største destination er dog stadig London, der i årets første fire måneder nåede 519.107 passagerer.