JULEKLUMME: Sneen dalede blidt ned over Gamla Stan i Stockholm efter flere dage med dis og regn. I SAS hovedkvarteret i Frøsundavik var der hektisk travlhed et par dage før jul, da koncernchefen drak gløgg med en af sine nære medarbejdere.
JULEKLUMME: Sneen dalede blidt ned over Gamla Stan i Stockholm efter flere dage med dis og regn. I SAS hovedkvarteret i Frøsundavik var der hektisk travlhed et par dage før jul, da koncernchefen drak gløgg med en af sine nære medarbejdere.
Af Ejvind Olesen
Hæsblæsende styrtede de rundt. Inden 22. december skulle de være færdige. Intet måtte stå uløst tilbage. Tæppet skulle først gå op igen på 13. dagen, Hellig Trekonger. Sådan er det i Sverige med verdens længste juleferie. Først da behøvede de forlade ferieopholdet fra ødegårdene i syd og hytterne på Nordkalotten. Og de få danskere, der til daglig var i hovedkvarteret, ville da vende tilbage fra Danmark, hvor deres venner og kolleger for længst havde taget fat på arbejdet igen.
”Åh, kom lige ind til mig og del et glas gløgg”, sagde CEO Rickard Gustafson til sin driftsdirektør og vicepræsident, danske Lars Sandahl Sørensen. ”Vi skal da hygge lidt”. Gustafson vidste godt, hvad ordet betød, for han havde været topchef i Codan i København.
Snart blev tonen lidt hårdere, selv om det egentlig lå ham fjernt.
”Hvorfor brokker du dig Lars? Jeg er mildt sagt lidt træt af jer danskere. Fordi I har Kastrup tror I, at I er Guds gave til folket. Har I nogensinde hørt om Norwegian eller om Ryanair?
Luciabrud næste år
LO’s formand Lizette Risgaard kunne jo ikke løse pigernes fodboldstrid, og vi vandt 3-0 uden at spille. Hun kunne heller ikke forhindre Ryanair i at flyve endnu mere til både Billund og København.
Nu tror kabinepersonalet, at hun er deres veninde. Fordi hun spillede stærk dame, skal hun ikke på noget tidspunkt blande sig i vores forhandlinger. Så kan hun være LO-formand nok så mange gange”.
”Det har jeg klaret, Rickard. Jeg har aftalt med hende, at hun fra nu af holder med os. Mod at jeg har lovet hende at blive Luciabrud på et af vore fly fra New York til København næste år i december. Hun så helt oplivet ud ved tanken”.
”Det vil sige, at vi kan gå videre med efterhånden at flytte hele flyflåden til Irland, London og Malaga og på den måde spare 35 procent af vore enhedsomkostninger”?
”Ja, det vil jeg mene, og det har jo også hele tiden været planen, men Rickard, hvorfor går du ud i norske medier for at score billigere points ved at sige, at Norge skal have flere langruter? Måske også flytte nogen fra København. Det holder jo ikke en skøjte. Det er et bagholdsangreb på mig og på danskerne.
Samuelsen og Woldbye
Vi har lige fået gennemført, at Thomas Woldbye sætter taksterne i Kastrup ned, og at DAT kan flyve billigere på deres nye rute fra Sønderborg til Hønefoss, og så går du ud med lokkemad til Norge.
Det tror du vel ikke engang selv på, når du erindrer, hvor svært vi havde det med olieruten til Houston, og hvor svært vi har det med at fylde et enkelt langdistancefly fra Gardermoen til USA. Og vi kan jo ikke flyve fra Norge til USA for 199,90 kr. som Norwegian”.
”Nu skal du passe lidt på Lars. Endnu er det jo ikke dig, der er koncernchef i SAS. Og husker du, hvad min forgænger Jørgen Lindegaard sagde: ”Der skal ikke være landskampe i SAS”. Har jeg måske ikke blandt den snes af svenske chefer omkring mig fået plads til både dig og en nordmand?
Jeg gider heller ikke høre noget om Woldbye. Hvad forskel er der på ham og Anders Samuelsen? De er vist begge meget længe om at komme ned fra jeres juletræer. Først når de for alvor er truet, giver de sig.
Forsinkelser på letbane og nyt datterselskab
Og nu jeg er i gang. Hvorfor skal vi med vort irske projekt konkurrere med Aarhus Letbane om, hvem der bliver mest forsinket? Letbanen skulle være startet i september nu blev det december. Vi skulle have premiere oktober, nu blev det i midten af december.
”Det er et spørgsmål om myndighedernes godkendelse”.
”Ja tak, den bruger de også i Aarhus. Er det i øvrigt sandt, at Hjejlen på Himmelbjergfarten blev årets krydstogtskib ved Danish Travel Award? Og vi fik ingenting”.
”Ja, det er det vel nok”, sagde Lars og så beskæmmet bort
De var ved at nå bunden i glasset med dem varme drik. Rickard havde faktisk også bestilt æbleskiver i kantinen. De kom aldrig. Lars skulle hjem til familien i Hellerup på en lang juleferie. Han havde tænkt sig at deltage i lidt nytårssvømning i Øresund, man har vel været elitesvømmer engang.
For Rickard var det anderledes. Han havde været i kælderen og gravet skiene frem. Nu skulle formen pudses af. Han trængte til at komme væk fra det hele. Han havde godt læst i Berlingske, at hans tid i SAS ville rinde ud i 2018, og at han var på vej til noget større. Men hvad kunne værre større end et selskab med overskud tre år i træk – og så i luftfart? Der var vel kun præsident i Lufthansa eller formand for Europarådet. De ville begge bestemme over hele Europa.
Han havde i år valgt at holde jul i Norge i Geilo. Der var vistnok et ganske godt skiterræn, hvor man ikke behøvede kun at dyrke langrend. De skulle bo på Holms Hotel. Rygterne vil vide, at Bjørn Kjos havde fået samme idé. Det var forhåbentligt kun et rygte. Ingen skulle få et foto af ham og Kjos med tophuer i skiudstyr til at trykke hinanden i hånden og blive forside på de nordiske aviser startende med Geilo Posten
Juleferie i norske fjelde
Han havde valgt Norge for at vise sin sympati, nu da nordmændene var begyndt at sælge ud af SAS. Det ville virke godt i norsk presse at se ham holde juleferie i de norske fjelde. Så kunne han vel godt leve med brun ost til morgenmaden.
”Nåh Lars, tab nu ikke modet. Sammen er vi stærke. Kom godt hjem til lille Danmark”.
Og sneen dalede fortsat blidt over Gamla Stan.
Glædelig jul.