Telascica (Photo: Ivo Biocina/CNTB)

Velkommen til Zadar regionen med de 300 øer

ADVERTORIAL: Velkommen til Zadar regionen, en del af Kroatien der emmer af skøn gammel kultur, vidunderlig natur og behageligt vejr.

Zadar regionen er indbydende med dens 300 øer og småøer, det smukke hav ved et af Middelhavets mest varierede kystlinier og flere tusinde års kulturhistorie. Med det behagelige klima og de smukke beskyttede naturområder tilsat Zadars 3000 år gamle kulturelle og historiske monumenter, som er på UNESCOS liste, byder regionen på en enestående blanding af nye oplevelser og interessante historiske tilbageblik.

Man finder ikke mange mange steder i verden med så bredt et spekter af skønhed inden for så få kvadratkilometer; i en radius af blot 100 km finder man både turkisblåt hav, sneklædte bjerge, golde sletter, karstlandskab, oldtidsbyer og små afsidesliggende havbugte…Denne lilleput verden, som er selve hjertet i Adriaterhavsområdet, byder dig velkommen indenfor.

Zadar, Sea organ. (Photo: Luka Esenko/CNTB)

Gennem tiderne har Zadar og dens opland oplevet mange turbulente perioder, som nærmest har forvandlet stedet til et slags bymuseum. Beliggenheden direkte ud til Adriaterhavet har gennem tiderne gjort Zadar, med dens 75.000 indbyggere, til centrum for det nordlige Dalmatiens administrative, økonomiske, kulturelle og politiske liv. Historiemæssigt kan byen spores tilbage til den sene stenalder, og den kan takke Romerriget for sit symmetriske vejsystem. Zadar blev næsten udslettet under 2. Verdenskrig; blot en håndfuld gamle bygninger overlevede bombardementerne, men disse er til gengæld smukt restaurerede og oser stadig af den gamle charmerende middelhavs-arkitektur. Zadar er en historisk perle omgivet af  historiske volde – rig på arkæologiske skønheder fra både oldtiden, middelalderen og renæssancen  – men er også beriget med nutidige arkitektoniske præstationer som f.eks. verdens første vandorgel.

Byen har en moderne og kulturel stemning, og den er på samme tid både gæstfri og uprætentiøs. I genopbygningen af byen (efter 2. Verdenskrig) fik indbyggerne mulighed for at blande gammel og ny arkitektur, og resultatet blev en by fuld af charme og karakter.

Velebit. (Photo: Vedran Metelko / Zadar Region Tourist Board)

Byerne Zadar og Biograd er begge gode baser for at udforske de smukke omkringliggende naturområder – de fem nationalparker (Kornati, Krka, Paklenica, North Velebit and Plitvice Lakes) and de to National Parker (Lake Vrana and Telašćica). Den historiske by Nin ligger ganske nær ved begge.

Det fantastiske øhav ved Zadar er et område fyldt med mystisk skønhed, klart vand og uberørt natur. Øer i alle størrelser og faconer, øde eller beboede ligger spredt i fire rækker parallet med kysten, der betegnes som en typisk dalmatiansk kystlinie. Området er ideelt til alle slags vandsport – på eller i vandet. Sejlende finder nemt en sikker havn blandt de 50 havne, marinaer eller fortøjnings- og ankerområder i beskyttede bugter. Ja, man kan faktisk sige med et glimt i øjet, at Zadars gamle volde er blevet udbygget med et nautisk paradis.

Man udforsker bedst øerne til fods eller på cykel, mens man indsnuser den aromatiske duft af middelhavets blomsterflor.

Zadar. (Photor: Aleksandar Gospić/CNTB)

Pag, Ugljan Dugi otok, Silba, Olib, Molat, Premuda, Ist, Iž er blot nogle få af de 300 øer, småøer og rev der tilsammen udgør Zadars øhav.

Sejlads er vidunderligt, men er jo blot én slags aktiv ferie, der bydes på i dette område. Bjergbestigning, klatring, trekking, rafting, kajak, grotte-udforskning, dykning, fugle-kikkeri, cykling, jagt- og fiskeriturisme, stand up paddling, drageflyvning, wind-surfing….Valget er dit.

Dyk ned i den forunderlige verden under havets overflade eller kravl 1.800 m op af et bjerg, sejl ned ad Zrmanja River Canyon, prøv en jeep safari i klipperne eller forcér de hundredevis af cykel-ruter, spil tennis – eller slap af med wellness på et hotelresort. Vælg frit blandt de utallige muligheder, denne spændende region har at tilbyde.

Kroatiens side

Telascica (Photo: Ivo Biocina/CNTB)

Kroatiens Nationale Turistbestyrelse

Regionale fakta om Dalmatanien

 

Generelt

 

  • Dalmatanien er en region der ligger på østsiden af Adriaterhavet, og karakteriseres for det meste som et kystområde med dens grotter, skjulte strande, øer og småøer. Området er kendt for dets veltemperede badevand, det smukke landskab og den enorme historiske rigdom samt de mange smukke øer – alt sammen bidrager til at gøre området til en perfekt feriedestination for både udendørsaktiviteter og kulturelle opdagelsesrejser. Dalmatanien består af fire områder: Zadar, Sibenik, Spilt og Dubrovnik.
Hvordan kommer man dertil

 

  • Motorvej A1 er hovedfærdselsåren der forbinder Zagreb med Dalmatanien, den fører også til Zadar, Sibenik og Split og fortsætter hele vejen til Neretva River Valley.
  • Dubrovnik International Airport ligger 20 km udenfor Dubrovniks centrum og modtager fly fra adskillige europæiske flyselskaber.
  • Split International Airport, den næststørste lufthavn i Kroatien efter Zagreb, ligger kun 25 km fra centrum i Split.
  • Zadar Airport ligger blot 8 km fra bymidten.
Mad og vin
  • Kystregionen har adskillige referencer til det klassiske middelhavskøkken med masser af olivenolie, hvidløg, krydderurter og krydderier; og naturligvis er seafood også repræsenteret med flere blækspruttearter, hummer og rejer, bare for at nævne nogle få, tilberedt på mange delikate måder. Kystens stedlige fisk smager også fantastisk, specielt når de er tilberedt på grill – eller som dalmatanierne kalder det: gradele.
  • Det eneste dalmatanierne elsker højere end fisk og seafood er kød, og især lammmekød er en favorit, når det er tilberedt på traditionel vis i den berømte Peka (retten laves i en flad gryde med låg, der dækkes helt af glødende kul).
  • Øen Pag byder på især to delikate specialiteter: Pag-ost og Pag-lam – den sidste tilberedes typisk på roterende spid.
  • En særlig dalmatinsk delikatesse er røget skinke (prosciutto), der smager lige så godt og traditionelt som den er fremstillet; serveres oftest med fast ost og oliven.
  • Desserter i Dalmatanien henter generel inspiration fra det italienske og det østriske køkken tilsat et skønt lokalt touch. Man bør især prøve rozata, refioli, fritule og krostule.
  • Vine som f.eks. Babic, Digac, Plavac, Posip, Prosecco samt flere likører, heriblandt den berømte Maraschino fra Zadar, hører til blandt verdens fineste.
Udendørs-aktiviteter

 

  • Den kroatiske kyst er et rent paradis for sejlfolk og dykkere. Og Kroatiens øer appellerer til alle slags sejlsports-entusiaster og byder på alt fra hyggesejlads til mere udfordrende navigeringer.
  • Dalmatanien har fire Nationalparker (Krka, Kornati, Paklenica og Mljet) samt fem Naturparker (Biokovo, Telascica, Velebit, Vransko-søen og Lastovo Øhav), som naturelskere kan gå på odagelse i; fra Velebit- og Biokovo-bjergene over den uforstyrrede og uspolerede ø, Mljet, til det fantastisk Skradinski pukkel-vandfald på floden Kirka – der er helt sikkert natur for enhver smag.
  • Leder man efter adrenalinsus, er Dalmatanien også rig på muligheder, f.eks.:

–        En dykkertur ned i en magisk undervandsverden med antikke skibsvrag eller underjordiske grotter.

–        Zrmanja River Canyon og Cetina River byder på spændende rafting-muligheder.

–       På Velebit Mountain, i nærheden af Zadar, findes der adskillige hiking-ruter – eller man kan bjergbestige, hvis man søger mere eventyr. Stedet er vært for det årlige Climbers Meeting i maj måned.

–       Paragliding i Biokovo Naturpark er en af de mest spændende ture i hele Kroation. Med take-off fra toppen i 1.200 meters højde, flyver man over de smukke øer Makarska, Podgora og Brac.

Byer og seværdigheder

 

Dalmatanien – Dubrovnik-området

  • Dubrovnik ligger i midten af Dalmataniens sydligste del og er regionens mest berømte knudepunkt. Den muromkransede by er et af verdens mest imponerende bygningsværker og den bilfri by er højdepunktet for enhver Kroatien-rejse. Som et UNESCO World Heritage-landmærke vidner byen om Kroatiens naturlige skønhed og kulturrigdomme. Dubrovniks popularitet tiltrækker selvfølgelig mange turister, og de roligste måneder at besøge byen på er i maj/juni og september/oktober. Dubrovnik Summer Festival finder sted fra midt i juli til slut august, og trækker altid folk til – og især byens natteliv bliver hektisk.
  • Øen Lokrum og Elaphite Islands ligger i nærheden, og er bestemt en dagstur værd. Med dens mange grantræer, er øen Lokrum skøn at tilbringe en afslappet dag på; gå en tur i den botaniske have, slik solskin på stranden eller gå på opdagelse i ruinerne af et gammelt kloster. Lokrum er kendt som øen, hvor Rikard Løvehjertes skib gik på grund. Elaphite Islands er blandt de mest uspolerede og smukke øer i Adriaterhavet.
  • Korcula betragtes ofte som en mini-Dubrovnik med dens (i mindre målestok) velbevarede Gamle By og dens mange seværdigheder. Byen er kendt for “moreska”, som er en særlig sværdans. Derudover er Korkula byen hvor Marco Polo blev født.

 

Dalmatanien – Zadar-området

  • FSøger man inspiration, skal man besøge den charmerende kystby Zadar, der er fyldt med moderne arkitektur – heriblandt Hav-orglet (The Sea Organ) – og som omfatter alt det bedste fra naturen. Beliggende i den nordlige del af Dalmatanien, blander Zadar historie og natur til en enestående oplevelse for dens besøgende. Den 3000 år gamle by er uden sidestykke den, der bedst repræsenterer Kroatiens kulturarv. Mellem det azurblå hav og Dalmataniens kridthvide sten ligger de fineste strande, som enhver soldyrker simpelthen må besøge. I Zadar finder man også det ældste romerske forum på den kroatiske side af Adriaterhavet samt adskillige romerske kirker, bl.a. St. Donatus.
  • I nærheden af Zadar ligger øen Pag med den berømte Zrce Beach, som ofte betegnes som Kroatiens “Ibiza” på grund af dens heftige natteliv. Her flokkes unge festelskere om foråret, når Zrce Spring Break skyder sæsonen i gang; festen topper under Fresh Island Festival, der afholdes i juli.

 

Dalmatanien – Split-området

  • Split er den næststørste by i Kroatien, og er Dalmataniens største by. Split er en middelalderby, bygget rundt om Diocletans Palads fra det 4. århundrede, som er en af de mest imponerende eksisterende ruiner fra romerriget. Stedet blev i sin tid valgt af øboerne fra Splits øhav på grund af dets sikkerhedsmæssige beliggenhed forhold til bjergene og havet. I dag er Diocletans Palads ét af syv af Kroatiens steder på UNESCOs World Heritage Sites. Det varierede landskab gør, at byen nærmest falder i med omgivelserne; den storslåede natur og de mange historiske monumenter skaber en smuk helhed. Splits årlige internationale Festival of New Film, der afholdes i september er i rivende udvikling og tiltrækker flere og flere samtidige filmskabere. I de seneste år har Ultra Europe Music Festival, som afholdes i juli, også tiltrukket horder af unge festelskere fra hele verden.
  • 79 øer og godt 500 småøer ligger parallet med Dalmataniens kyst, heriblandt Hvar, Vis og Brac. Den bedste måde at udforske dem er ved at hoppe ombord på en gulet og lave et “ø-hop”. Byen Hvar på øen af samme navn byder på masser af liv og natklubber og er et must, hvis man vil feste. Hvorimod Vis med den afsidesliggende strand Stiniva Beach og Brac (med den smukke Golden Cape Beach) er ren nydelse til afslapning.

 

Dalmatanien – Sibenik-området

  • I det centrale Dalmatanien, hvor floden Krka udmunder i Adriaterhavet, ligger den historiske by Sibenik. Med de smukke, hvide karstic sten som baggrund ligger denne by ned til vandet og med de 240 småøer og skær er den et sandt paradis for sejlsportsfolk. Tager man ind i landet en tur, kan man besøge det kongelige middelalderfort i Knin, opleve naturfænomener som den røde og blå sø i Imotski, eller “Sinjska alka”, som er en riddertournering i byen Sinj, der afholdes i august måned. Alle disse ting er værd at opleve.
Vidste du at…?

 

  • Dubrovnik er “stand in” for den fiktive “Kings Landing” i fantasy-serien “Game of Thrones”.
  • Korkula er fødeby for opdagelsesrejsende Marco Polo.
  • Karl Mays bøger om “Winnetou” var filmet i Kroatien. Alle 10 film blev optaget på Velebit i Paklenica National Park og i bjergene ved Zmarnja floden.
Klimaet

 

  • Den dalmataniske kyst har middelhavsklima, lange varme somre og milde vintre.
  • Mod nord regner det i moderate mængder året rundt som hos os, mens man sydpå følger det middelhavske klima med tør sommer/våd vinter.
  • Det sydlige Dalmataniens krystalklare, blå vand og et gennemsnit på 250 solskinsdage om året gør området til den oplagte badeferiedestination med søsonstart i april frem til sent i oktober.
Perfekt til:

 

  • Strandliv
  • Ø-hoppere
  • Historieelskere
  • Festmennesker
Hoteller værd at nævne:

 

Udarbejdet af  Travelmedia Nordics salgsafdeling i samarbejde med den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold.

x

Læs Også

Visit the 300 islands of the Zadar region

ADVERTORIAL: Welcome to the Zadar region, a part of Croatia that pulsates with centuries old culture, the magnificence of nature and the mildest of climates.

Feel Free This Summer in Ras Al Khaimah – Kids Go Free!

ADVERTORIAL: Feel free this summer and treat your family to a holiday of sun, fun and relaxation. While you unwind in a refreshing infinity pool overlooking the Arabian Gulf, your kid under 12 years of age* will stay for free!