Både indbyggere og myndigheder i kanalbyen frygter miljømæssige konsekvenser ved de store skibes anløb i byens centrum.
Venedig drukner allerede i turister. Byen slides mere af turisme end den den tjener på de besøgende. Desuden er byen en af verdens mest populære cruisehavne. Krydstogttrafikken slider alvorligt på byen og nu ønsker man at finde alternative anløbssteder udenfor byen til krydstogtskibene.
Indbyggerne klager over, at bølger fra de store skibe trænger ind i de smalle kanaler. Trafikken skader fundamenterne under byen.
Ifølge avisen VG er Unesco positiv overfor restriktioner. Den hævder at skibene bidrager til at forringe de undervandsfundamenter byen er bygget på. Undersøgelser tyder på, at cruisetrafikken er ansvarlig for op imod 30% af byens luftforurening.