- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Verdens største Lego skib på museum

På M/S Museet for Søfart i Helsingør kan man opleve verdens største Lego skib på tæt hold, når det indtager museets dok den 24. juni.

På M/S Museet for Søfart i Helsingør kan man opleve verdens største Lego skib på tæt hold, når det indtager museets dok den 24. juni.

Det er over 30 år siden, der sidst var skibe i tørdokken, men nu indtager det tre tons tunge og 12 meter lange skib dokken indtil den 20. august. Skibet er bygget i forbindelse med DFDS’150-års jubilæum i 2016.

Lego skibet er samtidig startskud til sommerens aktiviteter på museet. I Lego værkstedet får børnene mulighed for at afprøve deres evner som skibsbyggere og havnekonstruktører, når der skal bygges drømmeskibe og havnebyer. Der vil være Lego matroser til at give en hjælpende hånd og gode råd.

Lørdage i juli og august er der sømandssafari på Øresund med kaptajnen på skibet M/S Viking og en underviser fra M/S Museet for Søfart. På sejlturen bliver der studeret trafik, skibstyper og vrag på tæt hold, og der vil være klassiske sømandsaktiviteter undervejs.