- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Vestkysten står stærkest

Der er ingen destinationer i Danmark, som kan konkurrere med Vestkysten når der tales sommerhusudlejning.

Det gælder både for de udenlandske og de danske feriegæster og det er Varde Kommune, der er det største trækplaster med 89.500 udlejede sommerhus-uger sidste år ifølge Danmarks Statistik, skriver epn.dk. Det svarer til 17% af samtlige udlejede sommerhus-uger i Danmark.

 

Lige i hælene på Varde Kommune følger en anden vestkyst-kommune, nemlig Ringkøbing-Skjern Kommune med 88.800 udlejede sommerhus-uger, mens tredjepladsen indtages af Hjørring Kommune med 26.600 udlejede sommerhus-uger – hovedsageligt på Vendsyssels vestkyst.

 

Det var især uge 30, der var mest efterspurgt og selv om tyskerne havde en nedgang på 4% var det stadig dem, der stod for størstedelen af de udlejede feriehus-uger – her var det især uge 33, der var populær. Svenskere, nordmænd og danskere foretrak Nordjylland, mens tyskere og hollændere valgte at prioritere Sydjylland højest.

  

Skrevet af Flemming Juul