- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Vi er stærke på dansk indenrigs

”Men der vil ske justeringer,” sagde kommerciel direktør Stefan Vilner i Cimber-Sterling forleden, og nu er det hyperaktuelt.

”Der sker hele tiden konsolideringer i markedet, og vi er stærke på dansk indenrigs. Vi har en høj kundeloyalitet, gode relationer til vores samarbejdspartnere, og det er herfra vi skal udvikle os. Vi skal ikke udvikle på områder, hvor vi ikke er stærke. Vi har en interessant fremtid foran os, fordi vi både er en spiller, der kan samarbejde med de store, men er små, så vi kan fokusere helt anderledes end de gør.”
Sådan sagde kommerciel direktør Stefan Vilner (foto) i Stolen i seneste udgave af Stand By.

 

På spørgsmålet om der er penge i dansk indenrigs var svaret:
”Ja, selvfølgelig er der det. Også til de selskaber, der opererer i dag. Men der vil ske en justering. Giver det mening at flyve en Boeing 737-800 (Norwegian, red.) halvt fyldt til 199 kr. pr. pax.  Naah, det tror jeg ikke.”

 

Med nedjusteringen i går røg aktiekursen i Cimber Sterling ned med 12 procent til 1,80 kr.

 

Læs mere om Cimber-Sterling her på siden i dag.

 

Skrevet af redaktionen