- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Vi kører gerne i bil på ferien

35% af danskerne foretrækker at køre i bil på ferien. Det er især et hit blandt børnefamilierne, viser en markedsanalyse fra FDM travel.

35% af danskerne foretrækker at køre i bil på ferien. Det er især et hit blandt børnefamilierne, viser en markedsanalyse fra FDM travel.

”Bilen giver større frihed, og det er ofte nemmere at tage på spontane ture fra feriestedet, hvis man selv kan køre”, siger adm. direktør hos FDM travel, Jan Lockhart.

Ud af de 35% svarer 22% af de adspurgte, at de foretrækker at leje bil, mens resten foretrækker at have deres egen bil med.

Der er dog mange steder, hvor den offentlige transport er et oplagt valg. Det kommer også til udtryk i undersøgelsen, hvor 29% af de adspurgte foretrækker offentlig transport, når de er på destinationen.

”På storbyferien er det ofte nemmere at tage et tog eller en bus, når man skal på sightseeing. I de fleste storbyer er der velfungerende metrosystemer, som hurtigt bringer en fra a til b. Vores undersøgelse viser dog, at 18% helt foretrækker at gå rundt på ferien. Bor man i en storby kan man klare sig med et par gode sko”, siger Jan Lockhart.

Undersøgelsen er foretaget af Voxmeter på vegne af FDM travel og er baseret på svar fra 1.000 danskere.