- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Vikingeborg ved Køge indvies af Dronningen

Det var en arkæologisk sensation, da endnu en vikingeborg blev genfundet i 2014 ved landsbyen Lellinge nær Køge. Den cirkelrunde borg har fået navnet Borgring og er den femte såkaldte Trelleborg på dansk jord.

Det var en arkæologisk sensation, da endnu en vikingeborg blev genfundet i 2014 ved landsbyen Lellinge nær Køge. Den cirkelrunde borg har fået navnet Borgring og er den femte såkaldte Trelleborg på dansk jord.

Arkæolog Jens Ulriksen, forskningschef på Borgring, glæder sig til at vise Dronningen og offentligheden konturerne af vikingeborgen: ”Det er sjældent, at man som arkæolog får lov til at være med på så stort og spændende et projekt, og eftersom der ikke er gravet i større stil i de øvrige ringborge siden 1960’erne, kan dette projekt bidrage med ny viden om de gådefulde Trelleborge og vikingetiden”.

De øvrige ringformede vikingeborge, der er fundet på dansk jord, er Trelleborg ved Slagelse, Nonnebakken i Odense, Fyrkat ved Hobro og Aggersborg ved Limfjorden. Alle dateres til omkring 980, da Harald Blåtand var konge. Borgring var ligesom de øvrige borge militære anlæg placeret på strategisk vigtige steder. Her ved Køge Å, hvor transportveje mødtes.

Borgrings anvendelse – og hvor længe – vil Jens Ulriksen og de øvrige arkæologer undersøge frem til 2018, når vikingeborgen ventes færdigudgravet.

Borgring er åben for publikum fra 1. juni.