- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Vild med Vind i Legoland

Hvad er vind og hvor mange tramp i pedalerne kan få dynamolygten til at lyse og hvordan bygger man en havvindmølle? Det kan man lære under Legolands Vild med Vind den 4. oktober på eventpladsen.

Hvad er vind og hvor mange tramp i pedalerne kan få dynamolygten til at lyse og hvordan bygger man en havvindmølle? Det kan man lære under Legolands Vild med Vind den 4. oktober på eventpladsen.

”I Legoland går leg og læring hånd i hånd. Med eventen vil vi skabe en sjov dag, hvor børnene gennem leg og aktiviteter kan få bedre forståelse for, hvordan vindens enorme kræfter kan bruges”, siger direktør Christian Woller.

Børnene kan også opleve Kåre fra DRs Store Nørd. Med sine skøre eksperimenter og forsøg vil han blande leg og læring på en måde, der giver enhver lille videnskabsmand lyst til at eksperimentere derhjemme. Også de voksne kan lære noget, når det sprutter med ild og høje brag fra eventscenen.

Eventpladsen er i dagens anledning udsmykket med kæmpeballoner og tre meter høje havmøller på scenen. Gæsterne kan bygge deres egne havvindmøller af Legoklodser eller deltage i den store Vild med Vind quiz. Vild med Vind arrangeres i samarbejde med DONG Energy, A2SEA og Siemens Wind Power.