- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Vind en nat i Præsidentsuiten

En Stand By-læser kan nu vinde nat i den fornemme præsidentsuite på Hilton Copenhagen Airport. Se konkurrencen i det nye Stand By.

Hvad hedder Hiltons bonusprogram, som alle kan blive medlem af? Kan du svare på det, er der en chance for at vinde en overnatning for to på 5-stjernede Hilton Copenhagen Airport – endda i selveste den store præsidentsuite. Og morgenmad er med i gevinsten.

Baggrunden for tilbuddet er, at Hilton Copenhagen Airport forleden inviterede 170 tætte samarbejdspartnere til forpremiere med mad, drikke og popcorn på den nye George Clooney-film, Up in the Air, hvor der er stor reklame for Hilton og andre firmaer.

’Product placement’ er meget tydeligt i ’Up in the Air’, en hverdagsfilm med George Clooney i hovedrollen. Ingen kan være i tvivl om, at han på sine rundrejser i USA flyver med American Airlines, kører i biler fra Hertz og bor på Hilton-hoteller.

Hilton Copenhagen Airport synes, at Stand By’s læsere også skal prøve at bo som en Hollywood-stjerne – derfor konkurrencen. Du skal blot udfylde kuponen i den netop udkomne udgave af Stand By (side 50). Kuponen skal være modtaget senest 19. marts.

Skrevet af Flemming Juul