- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Vinteren er højsæson for udlængsel

Mange udnytter årets korteste dage til at drømme sig væk til sol og sommer. Vinteren er højsæson for udlængsel, og 43% af danskerne drømmer om at forlade landet til fordel for lunere breddegrader.

Mange udnytter årets korteste dage til at drømme sig væk til sol og sommer. Vinteren er højsæson for udlængsel, og 43% af danskerne drømmer om at forlade landet til fordel for lunere breddegrader.

Samtidig drømmer 25% sig væk hele året, viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.036 danskere.

”Vi sælger generelt flere rejser i december, januar og februar, end vi gjorde for bare få år tilbage. Det er specielt De Kanariske Øer, Thailand og Egypten, der er populære i vintermånederne. Samtidig er der også rigtig mange, som i de seneste år har udnyttet julen til at rejse væk,” siger Glenn Bisgaard, kommunikationschef for Apollo.

Mens vinteren er det tidspunkt på året, hvor flest drømmer sig væk, så har 25% tilsyneladende passet liggende fremme året rundt. Kun 4% angiver, at de drømmer sig væk om sommeren, mens 21% higer efter sol og varme i efterårsmånederne og 13% i det spirende danske forår.