- STANDBY.DK - https://standby.dk -

VisitDenmark vinder international filmpris

PRISER: ”Denmark for kids” vinder pris ved The International Festival of Tourism Films, TOURFILM, den ældste filmpris inden for turisme.

Erica Kircheis, til højre, presseansvarlig på VisitDenmarks italienske markedskontor, modtog prisen til VisitDenmark ved overrækkelsen forleden i Tjekkiet.

PRISER: ”Denmark for kids” vinder pris ved The International Festival of Tourism Films, TOURFILM, den ældste filmpris inden for turisme.

Filmen fik juryens pris i kategorien for film og videoer under tre minutter, og juryen valgte ”Denmark for Kids” blandt 113 film, som var indstillet i kategorien.

”Danmark er en destination, hvor vi møder børnene i øjenhøjde – og det er netop det, vi har forsøgt at vise i filmen. Filmen følger en gruppe børn, der selv går på opdagelse i Danmark og får en masse oplevelser med hjem,” siger Anja Hartung Sfyrla, brandingchef i VisitDenmark.

Det er den italienske producent MovieInWhite, der har produceret filmen for VisitDenmark. Samme producent har netop produceret en film ”Happy Moments”, målrettet voksne par på ferie i Danmark.

Begge film er frit tilgængelige på VisitDenmarks hjemmeside.