- STANDBY.DK - https://standby.dk -

VisitNorway satser på øget sikkerhed

Antallet af redningsaktioner ved de mest attraktive norske fjeldområder er øget betydeligt de seneste år. Derfor går VisitNorway nye veje og lancerer en omfattende informationskampagne for at vende trenden.

Antallet af redningsaktioner ved de mest attraktive norske fjeldområder er øget betydeligt de seneste år. Derfor går VisitNorway nye veje og lancerer en omfattende informationskampagne for at vende trenden.

”Turistbranchen i Norge byder den nye kampagne velkommen og forventer at den vil bidrage til en bedre oplevelse for alle, som besøger fjeldene”, siger Visitnorways rejselivsdirektør Bente Bratland Holm. ”Med bedre forkundskaber hos turisterne, kunne vi have undgået flere af sommerens redningsaktioner. Derfor håber vi, at de nye sikkerhedsfilm, vil bidrage til øget viden om hvordan det er at besøge de norske fjelde”.

Interessen for at opleve norsk natur er eksploderet blandt både norske og udenlandske turister, hvilket er en positiv trend. Men samtidig er det urovækkende, når køerne til de mest populære turistdestinationer fortsat bliver længere og redningsaktionerne endnu flere, da mange er uforberedte på længere ture i fjeldmiljø.

Med et antal nye film om sikkerhed i de norske fjelde i almindelighed og om fem af Norges mest besøgte destinationer i særdeleshed, vil VisitNorway give turisterne gode forudsætninger for at opleve fjeldene på sikker vis.

Find filmene her: https://vimeo.com/visitnorway/videos